Freja Popp som er indehaver af danseskolen POPP STUDIO, vil stå for en fælles opvarmning med masser af skøn musik til alle de friske løbere.
Sydhavsstafetten er i sin form inspireret af DHL-staffetten, som hvert år samler langt over 100.000 deltagere. Deltagerne består i høj grad af firmahold, som både anvender arrangementet til intern teambuilding og som inspiration i forbindelse med virksomhedens trivselsaktiviteter. Private hold er naturligvis også meget velkomne.
Når Sydhavsstafetten løbes, overdrages depechen fra den ene løber på holdet til den næste. Med depechen overdrages ansvar og tillid til at den næste løber i kæden giver sit bedste for teamet.
Sydhavsstafetten afvikles tirsdag den 13. juni 2023 (starten går kl. 17.30) med start og mål på Maribo atletikstadion. Der tilmeldes hold a 4 personer til stafetten, som er på 4 x 5 km. Start og mål foregår på Maribo Atletikstadion og ruten går igennem Maribo by og langs Maribosøerne. (se menupunktet “Ruten“.)
I år er der også mulighed for at deltage som gåhold. Læs mere under “Praktisk info”
Kl. 17.00 Freja Popp vil stå for en fælles opvarmning for hele holdet for at sikre en god start på de 5 km.
Kl. ca. 20.00 er der afslutningen på løbet.
Efter afholdelse af selve løbet har de forskellige hold mulighed for at hygge sig sammen over en bid mad og noget at drikke. Der kan bestilles mad på forhånd i forbindelse med tilmeldingen. Drikkevarer kan købes på dagen. Det er også muligt selv at medbringe mad og drikke.
Målet i 2021 er, at der deltager mindst 2.200 løbere, samt selvfølgelig en masse tilskuere i form af kolleger, familie og venner.